Med afspændingsmassage kan vi opnå en mindst ligeså dyb afspænding, som med den fysiske massage. Denne massageform har med i betragtning, at fysisk anspændthed kan have sin rod i noget psykisk.
Det er ikke svært at tænke på eksempler på dette, hvem har fx ikke lagt mærke til, hvordan skuldrene kravler mere og mere op om ørerne i en stresset periode? Og hvordan vi kan føle os reelt fysisk dårlige, hvis der er noget, vi virkelig, virkelig ikke har lyst til at gøre men skal/ bør/ føler os forpligtet til.
Krop og sind hænger nøje sammen, og i afspændingsmassagen bliver der skabt et rum, hvor modtageren får fred så både krop og hoved får en pause og bare ER.
Massagen er meget omsorgsfuld og blid og foregår i stilhed. Dvs. at vi ikke taler sammen, og at der ikke er musik, du mærker blot hvad der sker i dig og den dybt afslappende og afspændende følelse, der breder sig.